Tilsyn 2012/2013
Tilsyn 2012/2013
Salix Skole
Høffdingsvej 18,
2500 Valby
Tilsynserklæring for Salix Skole 15.3 – 2013
I skoleåret 2012-2013 har jeg været på besøg på Salix skole en gang i marts. Det planlagte besøg i april blev desværre ikke til noget pga. af lockouten.
Jeg har overværet 3. og 4.kl. I matematik og 8.kl. i dansk.
Salix skole er en både fagligt og socialt velfungerende skole. Der er både rummelighed og respekt elever imellem og mellem lærere og elever. Stemningen og tonen på skolen er god, og som altid føler jeg mig meget velkommen – både blandt elever og ansatte.
Salix skolens værdier, mål, mission mv. som er udlagt på hjemmesiden genfinder jeg i dagligdagen på mine tilsynsbesøg. Jeg oplever, at der i høj grad er sammenhæng mellem de værdier og holdninger man giver udtryk for, og det man gør i praksis.
I alle de fag jeg har fulgt ligger elevernes niveau på et absolut tilfredsstillende niveau.
Min samlede vurdering er, at Salix skole fuldt ud lever op til de faglige krav i de enkelte fag, som der stilles på de pågældende klassetrin, og at lovens krav om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre overholdes.
Denne gang mødte jeg en meget glad og stolt leder som kunne fortælle mig at samtlige afgangselever er levet vurderet uddannelsesparat til kommende gymnasiale uddannelser eleverne havde ønsket.
Jeg takker alle lærere, elever, ledelse, bestyrelse på skolen og ønsker Salix skole fortsat held og lykke.
Mehmet Kutlu
Certificeret Tilsynsførende