Mobbepolitik

Som elev bestemmer man ikke selv den klasse man går i, og det kan være meget forskelligt hvor stor mening man, som elev, ser i sin skolegang. Klasser som døjer med mobning er ofte kendetegnet ved, at flere elever ikke ser nogen mening i læringen i klassen. Når det sker, så vil eleverne ty til at skabe et uformelt fællesskab, som er defineret ved et ”vi”, som udelukker andre fra klassen.

OMSORGSETIK

Som lærere arbejder vi med at skabe et læringsrum som flest elever kan se meningen i; som bygger på omsorg overfor hver enkelt elev og hvor der er et stærkt fællesskab i undervisningen og hvor ingen elever føler sig sat udenfor, og ikke kan se meningen i og formålet med undervisningen.

Hvordan? Først og fremmest ved at vise omsorg og forståelse for hver enkelt elev. Vi stræber efter at være anerkendende og positive overfor alle elevers behov og være i god kontakt med hvert enkelt barn.

Vi bruger forskellige undervisningsformer som understøtter fællesskabet og hvor hver enkelt elev spiller en afgørende rolle for læringen, fx gennem Cooperative Learning strukturer i undervisningen.

Vi hjælper eleverne til at løse konflikter ved at mægle mellem de stridende parter. Eleverne lærer at tale til hinanden, lytte til den anden og sætte sig i den andens sted. Vi tager os tiden til at være konfliktmæglere, og vi sørger for at dele den nye erfaring med hele klassen.

Vi er i tæt dialog med forældrene og vi tilstræber, at der i de små klasser bliver skabt et stærkt fællesskab blandt forældrene. Det gør vi bl.a. ved at etablere legegrupper, holde klassesammenkomster, og at der i hver klasse er forældrerepræsentanter, som vil være med til at styrke skolens værdier og aktivt bidrage til den gode, anerkendende kultur, vi alle ønsker for vores elever.

HVAD GØR VI?

Vi arbejder med denne definition af mobning og i indskolingen og på mellemtrinnet bruger vi materialet ”Fri for mobberi”, som er et materiale lavet af Mary fonden og Red Barnet i fællesskab. Materialet er forebyggende, og når det anvendes, giver det gennem eksempler eleverne indsigt i hvordan mobning opstår og redskaber til at ændre den negative kultur i en gruppe.

I udskolingen arbejder vi med mange af de samme tiltag som i de mindre klasser, bl.a. også med Mary Fonden og Røde Kors’ materiale om følelser og grænser, som hedder Kærlig Talt.

Kærlig Talt er et undervisningsforløb til elever i landets udskoling. Ambitionen er at udvikle unges evner til at håndtere svære følelser, så de bedre kan bevare trygge relationer til hinanden, og så de på et senere tidspunkt i livet ikke udsættes for kærestevold eller for andre former for voldelige relationer.

Svære følelser er en naturlig og uundgåelig del af det at være menneske – og ikke mindst af at være ung. De kan fx opstå i forbindelse med jalousi, mobning, forældres skilsmisse, oplevelsen af at blive svigtet eller udsat for vold. I Kærlig Talt er man derfor heller ikke optaget af at undgå svære følelser, men af at styrke de unges evne til at håndtere dem på en god måde, når de oplever dem. Hvis man allerede som ung øver sig i at reagere på de svære følelser med respekt for egne og andres grænser, så bliver det lidt nemmere at bevare og skabe gode, positive og trygge relationer.

Kærlig Talt arbejder med at styrke elevernes evne til at: 

• Håndtere svære følelser hver for sig og sammen med hinanden
• Forebygge kærestevold og destruktive konflikter
• Udvikle kommunikative evner, så de lærer at kommunikere hensigtsmæssigt og konstruktivt
• Forstå, hvad der kan føre til vold i nære relationer
• Udforske ikke-voldelige handlemåder
• Søge hjælp, hvis volden alligevel opstå

ELEV-INVOLVERING MED FOREBYGGENDE TILTAG

Elevinvolveringen på Salix skole vægtes højt, hvorfor elevrådet og dets arbejde har stor værdi. Gennem et aktivt elevråd og elevernes egen involvering skabes der mange initiativer, som er inkluderende på tværs af klassetrin. Disse initiativer og aktiviteter beriger skolelivet og skaber et positivt undervisningsmiljø, hvor elevernes behov og ønsker er i centrum. Deres mangfoldige projekter viser et imponerende engagement i at skabe en inkluderende og givende skoleoplevelse for alle uden mobning.

Disse projekter er bl.a.:

Legepatruljer, som består af frivillige elever fra 4.-6. klassetrin. Disse elever tager i pauserne hånd om de mindste klassetrin og organiserer sjove lege for eleverne, hvor ingen er ladt udenfor.

Englevenner, hvor ældre elever fungerer som mentorer for de yngre elever. Dette initiativ hjælper med at skabe venskaber på tværs af klassetrin og giver de yngre elever en ældre rollemodel.

Læsevenner, hvor elever læser højt for hinanden og deler læseoplevelser. Dette fremmer læselyst og styrker båndene mellem eleverne.

AKT: ADFÆRD, KONTAKT, TRIVSEL

Vi har en AKT uddannet lærer, som bruger tid i klasserne på samtaler, hvor hun arbejder på at fremme elevernes selvindsigt og indsigt i problemerne, samtidig med, at eleverne bliver aktive deltagere i løsningen.

HANDLEPLAN

Når vi i en klasse konstaterer, at der er en usund kultur af mobberi og  klassens trivsel er dårlig, så sætter vi flere tiltag i værk og arbejder løsningsorienteret.

KONFLIKTMÆGLING

Vi træner, som tidligere nævnt, konfliktmægling løbende.

INDDRAGELSE AF ANDRE FAGPERSONER

Tilknyttet skolen har vi andre faggrupper, som med deres indsigt kan bidrage positivt til at dæmme op for en klasses dårlige trivsel og evt. mobning, som fx sundhedsplejersken, skolesocialrådgiveren og skolepsykologen.

TÆT FORÆLDREKONTAKT

Vi vil altid være i tæt kontakt med, især, de involverede parters forældre, men vi arbejder også med at inddrage hele en klasses forældregruppe for at fremme tolerancen, respekten, omsorgen og modet hos det enkelte barn og i klassen.