Tilsyn 2008/2009

Tilsyn 2008/2009

A. Tilsynet med skolen er foretaget af:

Ingrid Brandt, pædagogisk lederkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen, distrikt Valby, Københavns kommune.

B. Tilsynsperioden:

Januar 2009

C. Helhedsindtryk:

Skolen fremstår som en veldrevet skole, hvor der hersker en god, tryg og glad stemning.

Det faglige niveau vurderes til at være tilfredsstillende og skolen har gode og nye undervisningsmaterialer.

De fysiske forhold er endnu ikke optimale, men det er mit indtryk, at der arbejdes på yderligere renoveringer og tilbygninger.

Skolens lærere virker engagerede og fag-fagligt dygtige og har en behagelig måde, at omgås eleverne på.

D. Stillede krav til skolen:

E. Rådgivning og vejledning:

Det anbefales, at der indrettes et musiklokale, hvor der er plads til at eleverne både kan røre sig (danse m.m.) og musikalsk udfoldelse (instrumental spil m.m.). Skolens leder oplyste, at skolen har instrumenter til musikundervisningen og at der ved den kommende renovering vil blive indrettet et fælles faglokale til håndarbejde og musik.

Mit generelle indtryk er, at skolen opretholder et tilfredsstillende fagligt niveau. Dog vil jeg foreslå, at skolen starter med at tilbyde specialundervisning. Der er elever på Salix Skole, som ikke er pået alderssvarende fagligt niveau.

Skolens lærere virker engagerede og fag-fagligt dygtige. Det anbefales, at de ikke-læreruddannede undervisere tilbydes kurser i fagdidaktik, pædagogik og undervisningslære.

F. Aftaler mellem tilsynsmyndighed og skole (Fx aftaler om opfølgning, aftale om dato for næste tilsyn):

Næste tilsyn foretages primo 2010

G. Andet:

Dato: Valby den 12. februar 2009

Tilsynsførendes underskrift: Ingrid Brandt