Vigtigt info om D-vitamin
Kære alle forældre, børn og personale på Salix Skole
Der er kommet nye anbefalinger for D-vitamin. Som sundhedsplejerske på Salix skole er det min opgave og pligt at videreformidle dette til jer, så vær opmærksom på følgende:
Sundhedsstyrelsen er kommet med nye anbefalinger for tilskud af D-vitamin, som omhandler dit barn og dig. Det skyldes, at undersøgelser viser, at vi ikke får nok D-vitamin igennem vinterhalvåret i Danmark. D-vitamin får vi igennem kosten og solen.
De nye anbefalinger er;
- Fra 4 år anbefales et tilskud af 10 mikrogram D-vitamin fra oktober til april måned. Oftest kan dette behov dækkes af en multivitaminpille – se indholdet på glasset.
- Anbefalingerne om D-vitamin fra oktober til april gælder også voksne
- Børn i alderen 0-4 år anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin dråber hele året.
- Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder)skal fortsætte med 10 mikrogram D-vitamin dagligt hele året rundt.