Mobbepolitik

Hvad er mobning?

Vi ser på mobning med stor alvor. Mobning er når et barn bliver holdt systematisk udenfor fællesskabet og bliver psykisk og/eller fysisk forulempet. Mobning er ikke bare en dårlig relation mellem en mobber og mobbeofferet. Hele gruppen spiller en rolle. I dag har man afdækket, at de stille, passive elever er med til at opretholde relationen mellem mobber og mobbeoffer, ofte fordi man selv er bange for at blive udelukket fra fællesskabet. Mobning rammer det enkelte barn, men skabes i det sociale fællesskab. Mobning skaber mistrivsel og utryghed i de klasser som er ramt af en mobbekultur, alle lider.

Mobning forstås som en uformel fællesskabsform, der bygger på systematiske udstødelsesmønstre af deltagerne i formelle sociale sammenhænge, som fx i en klasse.

Vi arbejder med denne definition af mobning og i indskolingen og på mellemtrinnet bruger vi materialet ”Fri for mobberi”, som er et materiale lavet af Mary fonden og Red Barnet i fællesskab. Materialet er forebyggende, og når det anvendes, giver det gennem eksempler eleverne indsigt i hvordan mobning opstår og redskaber til at ændre den negative kultur i en gruppe.

Vores hjørnestene for trivslen i klasserne er:

Tolerance…overfor os selv og hinanden, det er velkomment at være forskellige
Respekt… anerkend andres følelser og meninger
Omsorg…behandl andre som du selv ønsker de skal behandle dig
Mod… hav modet til at sige fra, når du ser, nogle som mobber

Som elev bestemmer man ikke selv den klasse man går i, og det kan være meget forskelligt hvor stor mening man, som elev, ser i sin skolegang. Klasser som døjer med mobning er ofte kendetegnet ved, at flere elever ikke ser nogen mening i læringen i klassen. Når det sker, så vil eleverne ty til at skabe et uformelt fællesskab, som er defineret ved et ”vi”, som udelukker andre fra klassen.

Omsorgsetik

Som lærere arbejder vi med at skabe et læringsrum som flest elever kan se meningen i; som bygger på omsorg overfor hver enkelt elev og hvor der er et stærkt fællesskab i undervisningen og hvor ingen elever føler sig sat udenfor, og ikke kan se meningen i og formålet med undervisningen.

Hvordan?

Først og fremmest ved at vise omsorg og forståelse for hver enkelt elev. Vi stræber efter at være anerkendende og positive overfor alle elevers behov og være i god kontakt med hvert enkelt barn.

Vi bruger forskellige undervisningsformer som understøtter fællesskabet og hvor hver enkelt elev spiller en afgørende rolle for læringen, fx gennem Cooperative Learning strukturer i undervisningen.

Vi hjælper eleverne til at løse konflikter ved at mægle mellem de stridende parter. Eleverne lærer at tale til hinanden, lytte til den anden og sætte sig i den andens sted. Vi tager os tiden til at være konfliktmæglere, og vi sørger for at dele den nye erfaring med hele klassen.

Vi er i tæt dialog med forældrene og vi tilstræber, at der i de små klasser bliver skabt et stærkt fællesskab blandt forældrene. Det gør vi bl.a. ved at etablere legegrupper, holde klassesammenkomster, og at der i hver klasse er forældrerepræsentanter, som vil være med til at styrke skolens værdier og aktivt bidrage til den gode, anerkendende kultur, vi alle ønsker for vores elever.

Hvad gør vi i udskolingen?

Vi arbejder med mange af de samme tiltag som i de mindre klasser, men vi arbejder også med Mary Fonden og Røde Kors’ materiale om følelser og grænser, som hedder Kærlig Talt.

Kærlig Talt er et undervisningsforløb til elever i landets udskoling. Ambitionen er at udvikle unges evner til at håndtere svære følelser, så de bedre kan bevare trygge relationer til hinanden, og så de på et senere tidspunkt i livet ikke udsættes for kærestevold eller for andre former for voldelige relationer.

Svære følelser er en naturlig og uundgåelig del af det at være menneske – og ikke mindst af at være ung. De kan fx opstå i forbindelse med jalousi, mobning, forældres skilsmisse, oplevelsen af at blive svigtet eller udsat for vold. I Kærlig Talt er man derfor heller ikke optaget af at undgå svære følelser, men af at styrke de unges evne til at håndtere dem på en god måde, når de oplever dem. Hvis man allerede som ung øver sig i at reagere på de svære følelser med respekt for egne og andres grænser, så bliver det lidt nemmere at bevare og skabe gode, positive og trygge relationer.

Kærlig Talt arbejder med at styrke elevernes evne til at:

Håndtere svære følelser hver for sig og sammen med hinanden
Forebygge kærestevold og destruktive konflikter
Udvikle kommunikative evner, så de lærer at kommunikere hensigtsmæssigt og konstruktivt
Forstå, hvad der kan føre til vold i nære relationer
Udforske ikke-voldelige handlemåder
Søge hjælp, hvis volden alligevel opstår

Handleplan

Når vi i en klasse konstaterer, at der er en usund kultur af mobberi og klassens trivsel er dårlig, så sætter vi flere tiltag i værk og arbejder løsningsorienteret.

AKT: Adfærd, kontakt, trivsel

Vi har en AKT uddannet lærer, som bruger tid i klasserne på samtaler, hvor hun arbejder på at fremme elevernes selvindsigt og indsigt i problemerne, samtidig med, at eleverne bliver aktive deltagere i løsningen.

Konfliktmægling

Vi træner, som tidligere nævnt, konfliktmægling løbende.

Inddragelse af andre fagpersoner

Tilknyttet skolen har vi andre faggrupper, som med deres indsigt kan bidrage positivt til at dæmme op for en klasses dårlige trivsel og evt. mobning:

Vi kan inddrage skolens sundhedsplejerske, som I forældre også kan benytte jer af.

Vi kan inddrage skolens socialrådgiver.

Vi kan inddrage skolens psykolog, både direkte og gennem rådgivning af lærere og andet personale.

Elev-involvering

Vi har legepatruljer, som består af frivillige elever fra 6-8 klassetrin. Disse elever tager i pauserne hånd om de mindste klassetrin og organiserer sjove lege for eleverne, hvor ingen er ladt udenfor.

Vi har tanker om, igen på frivillig basis, at involvere de ældste elever i at være tilknyttet en elev fra 0.klasse som en slags ambassadør eller kontaktperson.

Tæt forældrekontakt

Vi vil altid være i tæt kontakt med, især, de involverede parters forældre, men vi arbejder også med at inddrage hele en klasses forældregruppe for at fremme tolerancen, respekten, omsorgen og modet hos det enkelte barn og i klassen.